Hun er lille, respektløs overfor autoriteter, rapkæftet og slår vampyrer ihjel. En vapyr er forelsket i hende og forsøger at forføre hende, og hun er kæreste med en varulv. Indrøm at et øjeblik der troede du det var Buffy jeg talte om.
Det er det ikke, men derimod hendes litterære modstykke Anita Blake, genopvækker af de døde, henretter af vampyrer og hovedperson i Laurell K. Hamiltons Anita Blake-serie. Hvis du er nysgerrig kan jeg henvise til anmeldelsen under 'Vampyrer' fællesskabet.
... og efter dette sponsor indslag tilbage til anmeldelse af Buffy bøger. 'Night of the living rerun' af Arthur Byron Cover hører til i den kategori som amerikanske forlag kalder 'Young adult', hvilket vist skal oversættes som ungdomsbog. Så egentlig er jeg med mine 37 år sikkert ganske uegnet til at anmelde den.
Handlingen foregår i første sæson, mens The Master stadigt er indespærret under jorden. Buffy oplever en række livagtige drømme hvor hun er en tidligere vampyrjæger blandt puritanere i Salem, på heksejagternes tid. Drømmen er første forvarsel om at en række begivenheder fra fortiden truer med atter at udspille sig i Sunnydale, og hvis ikke Buffy kan stoppe dem vil The Master slippe fri af sit fangenskab.
Det kunne have været skræmmende, men er det faktisk ikke, for Cover ødelægger fuldstændigt det utrolige potentiale en skurk som The Master har. I stedet fremstår han lettere komisk. Det er synd, for det der gør at Buffy virker som TV serie er blandt andet at skurke og monstre i sig selv ikke er morsomme, det er de ting der bliver gjort og sagt rundt omkring dem som er det.
En bog hvor titlen 'Night of the living...' indgår må selvfølgeligt også have zombier involveret, men hvordan der skulle være forbindelse mellem en vampyr og en fortidig heks og en hel hær af zombier bliver aldrig rigtigt forklaret.
I det hele taget har bogen en del huller, og er ofte skrevet i et sprog der selv for en der ikke har engelsk som modersmål forekommer klodset. Ifølge biografien bagi bogen har Cover allerede skrevet adskillige bøger og tegneserier, men 'Night of the livning rerun' føles mest som en debutbog der kunne have tålt at en venlig redaktør sendte forfatteren tilbage for at stramme op på både sprog og plot.
Egentlig er det her jo et fællesskab for Buffy og ikke Angel, men allerede i del I af denne artikelserie optrådte der en crossover mellem Buffy og Angel, så indtil nogen opretter et fællesskab for Angel (eller jeg selv får overskud til det) får han lov til at husere blandt boganmeldelserne.
"Angel: Redemption" er skrevet af Mel Odom, som i forvejen er erfaren med at skrive bøger baseret på TV-serier, blandt andet har han også lavet bøger baseret på Buffy, Sabrina the teenage witch og Hercules. Selve historien foregår i løbet af første sæson, hvilket betyder at hovedpersonerne er den klassiske trio bestående af Angel, Cordelia og Doyle.
Det plot der sætter det hele igang er faktisk en rigtig genial ide. Angel får til opgave at hjælpe Whitney Tyler, en skuespiller som spiller vampyr i en TV serie. Som en ekstra drejning giver denne meget velkomne kontakt til Hollywood Cordelia den ide at hun kan skabe en TV serie hvor Angel spille med i. Og så kan man jo godt blive lidt svimmel ved at tænke den igennem - en bog om en vampyr og hans medarbejder fra en TV serie som hjælper en Vampyr i en TV serie og overvejer at lave en TV serie.... puha!
Linierne mellem TV og virkelighed bliver ved med at flimre, for grunden til at Whitney Tyler må have hjælp er at nogen åbenbart ikke kan skelne hendes person fra rollen som vampyr på TV og derfor vil slå hende ihjel.
Det i sig selv kunne faktisk godt have givet et udmærket plot i sig selv. Men når man nu har to og et halvt århundrede at tage af, så skulle forfatteren jo være et skarn hvis han ikke også indarbejdede en sideløbende historie fra Angels fortid hvor han og Darla som pirater i farvandene omkring Irland og Skotland møder en ung sværdsvingende kvinde som fuldstændig ligner den Whitney Tyler han får til opgave at beskytte så mange år efter.
Hvad er der sket? Er hun datidens vampyrdræber? Er hun genfødt som Whitney Tyler for at Angel kan sone noget han har gjort mod hende i et tidligere liv? Eller er det bare en tilfældig lighed der sætter flere tanker igang i Angels skyldsplagede bevidsthed? Det må du købe bogen for at finde ud af - den kan anbefales.
Det gode ved at overføre Angel til bogform i forhold til Buffy er, at serien har en lidt mørkere tone i handlingen og en knap så hurtig dialog - det man ofte savner i Buffy bøgerne er den hurtige ping-pong mellem Buffy, Xander og Willow. I "Redemption" fungerer det, Angel er høj, mørk og indadvendt, Cordelia er hele tiden på vej ud af et andet mentalt spor end alle andre, og Doyle er den let fordrukne spillefugl man ikke kan lade være med at holde af.
Faktisk gensynet med Doyle en af de ting der gør bogen værd at læse, ikke et ondt ord om Wesley, men det var alt alt for tidligt at Doyle blev skrevet ud af serien.
Tilbage til skriverier