"Come on, this is Sunnydale, how bad an evil can there be here?"
Hver sæson af Buffy har sin egen overskurk som lurer i baggrunden fra afsnit til afsnit frem til en spektakulær afslutning i de sidste to-tre afsnit. De har været meget forskellige, og skræmmende på hver sin måde, men hvem var egentlig den bedste? og kan man overhovedet tale om en bedste skurk?
Første sæson introducerede The Master, en gammel magtfuld vampyr som uheldigvis var fanget under jorden i en sammenstyrtet kirke, som han ikke kunne forlade. Begrænsningen var meget praktisk for opbygningen af historien for den første sæson, hvor Buffy stadigt er ny i rollen som vampyrdræber og derfor ikke har udviklet sine kræfter fuldtud. Det store klimaks i 'Prophecy girl' hvor The Master faktisk slår Buffy ihjel var indarbejdet for det tilfælde at serien ikke skulle fortsætte udover sin første sæson.
Mark Metcalf er klassisk Nosferatu-lignende som vampyr, men da Buffy-universet jo har en vis humoristisk indfaldsvinkel til det uhyggelige har han de mange år fanget under jorden tilsyneladende givet ham en vis smag for sarkasme.
Min favorit-scene er stadigt den hvor The Master irettesætter en af sine håndlangere som har fejlet. Hans formanende finger, med den sylespidse negl fortsætter udenfor billedet, man hører en fugtig, svuppende lyd, mens The Master tørt bemærker at håndlangeren vist har fået noget i øjet.
Efter første sæsons klassiske vampyr-skurk blev der så vendt kraftigt op og ned på tingene i anden sæson. Her havde man dobbelt så mange afsnit til rådighed, så det gav mulighed for at have to forløb med hver sit klimaks, og nogen alt andet end klassiske skurke.
I stedet for den snigende ondskab under overfladen fik vi i stedet Spike og Drusilla der ankommer til byen i fuld fart i deres sorte deSoto og vælter "Velkommen" skiltet i forbifarten.
Spike ser på papiret ud til at være en farlig modstander, han har allerede gjort det af med to af Buffys forgængere, men allerede i 'School hard' hvor han ender med at blive slået i gulvet af Buffys mor får vi en anelse om at han ikke for alvor vil blive superskurken.
At den virkelige skurk så viser sig at være Angel, eller rettere hans tidligere selv Angelus, var nok det sidste vi havde forventet. Den sidste halvdel af anden sæson bliver en stor følelsesmæssig tur i rutchebanen, med kulminationer hvor Angel dræber Jenny Calendar og det afsluttende dobbeltafsnit hvor Buffy ender med at slå Angel ihjel og sende ham ind i den helvedesdimension han selv forsøgte at åbne.
Tredie sæsons skurk var allerede begyndt som en antydning hen mod slutningen af anden sæson, hvor det antydes at Sunnydale High's rektor og byens borgmester udmærket ved at der foregår noget overnaturligt under overfladen i Sunnydale, men først hen mod slutningen af sæsonen går det op for os at borgmestren har sin egen dystre plan.
Richard Wilkins III er på overfladen indbegrebet af en amerikansk politiker. Han går ind for sunde familieværdier, renlighed og rettidig omhu. Han har mere positiv tænkning end en hel årgang af Readers Digest og Norman Vincent Peales samlede værker lagt ovenpå hinanden - og så har han et ønske om at blive ophøjet til en magtfuld dæmon og dræbe Buffy og alle andre studerende på Sunnydale High. Ok, alle ambitiøse politikere har en eller anden karakterbrist.
Selv om vi måske havde gættet at borgmestren ville hyre den skumle mr. Trick som håndlanger, så kom det mere bag på os da en af Buffys egne hjælpere valgte at gå over på fjendens side. Faith var ligesom den kyniske udgave af Buffy vi så i 'The Wish' et eksempel på et potentiale der gik tabt ikke på grund af ægte ondskab, men på grund af tilfældighedernes spil.
Faith er egentlig ikke ond, hun kommer bare fra en dårlig baggrund og er blevet svigtet så mange gange, at da hun faktisk møder nogen der er til at stole på er hun blevet alt for kynisk til at tage imod den udstrakte hånd.
Fjerde sæson havde lidt svært ved at komme igang. Spike stillede som sædvanligt op og modtog de efterhånden obligatoriske tæv fra Buffy inden han meget modvilligt måtte se sig selv flyttet over på det godes side.
Både professor Walsh og The Initiative er sværere at tage alvorligt som skurke. Både professoren og hendes skabning mangler det humoristiske og de menneskelige mærkværdigheder eller svagheder som gør at man på en gang skræmmes og fascineres af dem. Trods udmærket skuespil fra Andy Herzberg formår Adam aldrig rigtigt at virke skræmmende.
De bedst fungerende skurke i fjerede sæson er, efter min mening, The Gentlemen i afsnittet 'Hush'. De formår på alle måder at skræmme på deres egen Freddy Kruger-agtige måde, men de specielle omstændigheder omkring dem gør at de vanskeligt kan anvendes i mere end et enkelt afsnit.
Endelig er der så denne sæson, hvor det en kort overgang kunne se ud til at vi enten ville få Dracula eller Harmony som over-skurk. Og Spike har nu tilsyneladende fået så mange bank af Buffy at han nærmest er begyndt at synes om det. Men nu hvor vi er lidt længere inde i første halvdel af sæsonen ser det ud til at blive Glory som bliver denne sæsons overskurk.
Glory kombinerer en masse interessante facetter fra tidligere sæsoner, hun er mere bindegal end Faith og Drusilla tilsammen, stærkere end Adam, hæmningsløs og egoistisk som Spike. Og ligesom Angel gemmes det hele bag en pæn facade som gør at man ikke rigtigt kan tro at nogen der ser så godt ud kan være så ond.
Er hun den bedste skurk nogensinde? Eller foretrække du klassikerene? Lad os høre din mening i afstemningen.
Tilbage til skriverier