På det seneste har to af de nytilkomne medlemmer af den faste skuespillerstab på Buffy vist at de kan bruge deres kreativitet på at give deres figurer liv også udenfor kameraet.
James Marsters, som spiller Spike har brugt tiden udenfor kameraet til at arbejde sammen med Christopher Golden, som i forvejen har arbejdet med Spike figuren i sin bog 'Pretty Maids All In A Row'. Det er blevet til tegneserie historien 'Paint the town red', som nu er ude i en trade paperback format fra Dark Horse Comics med titlen 'Spike and Dru'.
James, der inden sin rolle på Buffy blandt andet også var leder af en teatergruppe, er også vendt tilbage til scenen på en lidt anden måde. Gruppen Four Star Mary, som i serien spiller Oz' band Dingoes Ate My Baby, har flere gange haft ham med på scenen ved deres koncerter. I modsætning til Seth Green som spiller Oz kan James Marsters nemlig rent faktisk spille.
Amber Benson, som først for nyligt er blevet introduceret til de danske seere som fast inventar i serien som Willows kæreste Tara viser sig også at have betydelige kreative talenter. Dels har hun, ligesom James Marsters arbejdet som manuskriptforfatter på en tegneserie-fortælling om sin figur i one-shot nummeret 'Willow & Tara', dels har hun forsøgt sig som uafhængig filmproducent med filmen 'Chance' som hun selv har skrevet og instrueret.
Ud over Amber selv medvirker flere andre kendte ansigter fra Buffy-universet i 'Chance', ud over James Marsters kan man se Emma Caulfield (som spiller Anya i Buffy) og Andy Hallet som medvirker i en tilbagevendende rolle anden sæson af Angel.
De seneste rygter går på at hun i fremtiden yderligere vil prøve kræfter med rollen som forfatter ved at skrive manuskript til et afsnit af Buffy, men indtil videre har Amber Benson selv benægtet at noget sådant skulle være på tegnebrædtet.
Tilbage til skriverier