Indrøm det - du havde regnet med at Willow ville nå frem i tide til at redde Tara inden Glory nåede at rode rundt i hendes hjerne. Alle de klassiske tegn var der som vi kender dem fra film og andre TV serier, først det ophidsede skænderi, ting der bliver sagt som man bagefter vil fortryde hvis noget sker og så muligheden for at man faktisk ikke kan gøre det godt igen.
Men som altid i Buffy, så bliver klicheen drejet en lille smule i hvert afsnit. Det gør at vi nogen gange bliver nødt til at acceptere at der sker ting med hovedpersonerne som vi aldrig ville se i gammeldags historier med en lykkelig slutning.
Og nu vi snakker om klicheer - en bog om troldom med titlen "Darkest magick" som den Willow hiver frem inden hun begynder på sin en-kvindes vendetta mod Glory er næsten for corny, men heldigvis bliver det hurtigt reddet i land med de efterfølgende kampscener mellem først Willow og Glory og derefter Buffy og Glory. For slet ikke at snakke om Glory's entre i slutningen af afsnitet - almindelige tæv hjælper ikke, magi hjælper ikke, hvordan skal de nogensinde få gjort kål på Glory med kun tre afsnit igen af denne sæson?
Men langt mere interessant er i virkeligheden den del af afsnittet som har givet dets titel. Den ellers så rebelske og anti-autoritære Buffy skal nu pludselig tage ansvaret for sin nøjagtigt lige så umulige lillesøster og sætte grænser for hende som det ellers ville have været Joyce's opgave at gøre det.
Som dansker kan man ikke lade være med at more sig når man ser hvordan Buffy straks forsøger at aflevere ansvaret for opdragelsen hos en anden. Men på en meget udansk måde ender det hele med at Buffy ikke kan overtale Giles til at tage ansvaret på sig.
Kunne man forestille sig at den slags kunne ske i Danmark? Næppe. Hvis man ser sig omkring er ser det ud til at der er tonsvis af par der ønsker at sætte børn i verden samtidigt med at de styrer to karrierer. Af samme grund har de kronisk dårlig samvittighed over at de ikke bruger tid nok sammen med børnene, hvilket fører til en uendelig strøm af materielle goder.
Ansvaret for opdragelsen lægges over på fremmede, og hvis børnene ikke udvikler sig i den rigtige retning kan man altid skyde skylden på de dårlige pædagoger i børnehaven. Og når de små når skolealderen og nægter at deltage i undervisningen, så er der altid læreren at skyde skylden på.
Så nej, man kunne nok ikke forestille sig Buffy i Danmark. Omvendt kunne man godt forestille sig at vi har større problemer end Glory at slås med herovre.
Tilbage til skriverier