Som fuldblods Buffy-fan kan man selvfølgelig ikke lade være med at missionere for sin yndlingsserie hos både familie og venner. Det kræver både held og en veltilrettelagt markedsføring at overbevise voksne mennesker om at der skulle være noget særligt ved en serie om en lyshåret pige der slår vampyrer ihjel.
Nogen gange lykkes det, Eliza Dushku viste sig for eksempel at være en glimrende reklame for serien i tredie og fjerde sæson. Nogen gange går det grueligt galt og folk kommer tilbage og siger "Nu lå jeg i sengen i sidste uge, så jeg fik set en genudsendelse af Buffy. Hvad er det med ham der som har ost i hovedet?".
Nej, "Restless" er ikke et afsnit der er godt hvis man vil markedsføre Buffy. På samme måde tror jeg også at "Weight of the world" er et rigtigt skidt sted at starte hvis man er ny i forhold til Buffy universet.
Efter sidste uges afsnit kan man godt undre sig over hvorfor at Buffy pludseligt kollapser midt i konfrontationen med Glory, på det tidspunkt hvor der er brug for hende mere end nogensinde. Vi taler trods alt om en kvinde der stort set har "Ansvarlig" og "Pålidelig" som mellemnavne (ok, jeg ved godt at hendes virkelige mellemnavn er Anne).
En del af forklaringen er selvfølgelig at nogen gange må handlingen i Buffys univers tilpasses hvad der sker i virkeligheden for Sarah Michelle Gellar. Så årsagen er den samme som da Amy i "Bewitched, bothered and bewildered" forvandler Buffy til en rotte - Sarah har forpligtelser andetsteds.
Den gang var det som vært på Saturday Night Live, denne gang er det som Daphne i filmen "Scooby Doo" som netop nu er ved at få premiere i USA. Derfor var det nødvendigt at skabe et hul i Sarahs kalender for at hun kunne deltage i filmoptagelser i Australien.
Forfatteren Dough Petrie løste opgaven ved at gribe tilbage til en af sin barndoms favoritter indenfor tegneserier nemlig Marvel Comics troldmand Dr. Strange. Det er nok ikke forkert at sige at "The weight of the world" er en lang hyldest til en af de mere mystiske figurer i Marvel universet.
Dr. Stephen Strange er et barn af tressernes indflydelse på superhelte-tegneserierne fra både Marvel og DC, han afspejler den tidsånd der gør at interessen for det okkulte, åndelige og psykologiske pludseligt kommer i højsædet. Og tresser-ungdommen anerkender indflydelsen, som for eksempel Pink Floyd i nummeret "Cymbaline" på pladen "More" hvor de synger om "Doctor strange is always changing size".
Dr. Strange er oprindeligt en berømt men arrogant kirurg som mister evnen til at bruge sine hænder. I sin søgen efter en måde at genvinde sin tabte status bliver han ledt ind på mystikerens vej og finder ud af at han har et højere kald end den materielle success som arbejdet som læge kan give ham.
På sin vej til at blive jordens største troldmand lærer han blandt andet at rejse på det astrale plan og ad den vej træde ind i andre menneskers psyke hvor han i mange tilfælde bekæmper psykologiske problemer i deres sinde som en form for astral personificering. Mest kendt af den slags fjender er nok Nightmare, om nærmest kan siges at være en personliggørelse af den angst mennesker stilles overfor når vi har onde drømme.
Så det er i disse fodspor Willow træder når hun begiver sig ind i Buffys sind for at finde en måde at få hende til at vende tilbage til den virkelige verden og den uundgåelige konfrontation med Glory for at forhindre at hun bruger Dawn til at udløse denne verdens undergang.
Tilbage til skriverier