En TV-serie er oftest karakteriseret ved at den har en række hovedpersoner der vender tilbage uge efter uge. Man kan foretage mindre udskiftninger undervejs, i nogen tilfælde endda slippe afsted med at skifte skuespilleren i en rolle ud, men man er nødt til at have en fast kerne - man kan ikke forestille sig The Scooby gang uden i det mindste Buffy, Willow og Xander.
Det der gør Buffy universet til er at der også er en meget konsekvent anvendelse af bi-figurer. Flere mindre personer dukker op igen over sæsonerne, og skaber løbende referencer til den historie der ligger forud. For eksempel Percy som Willow var hjælpelærer for i 'Doppelgangerland' der dukker op igen i 'Doomed' i fjerde sæson, denne gang ikke helt med den respekt som det lykkedes Willows vampyr alter-ego at indgyde hos ham.
Flere af bifigurerne har endda udviklet sig til at blive en fast del af teamet, varulven Oz og hævn-dæmonen Anyanka/Anya endte med at få fast plads hos The Scooby Gang og Harmony Kendall arbejdede sig op fra at være almindeligt selvoptaget medlem af Cordelias indercirkel til at være tilbagevendende vampyr som Spike's on/off kæreste.
Men den mest benyttede, og oftest mest ubemærkede bifigur af alle er Jonathan, Spillet af Danny Strong. Oprindeligt aflagde han prøve til rollen som Xander, men måtte i stedet nøjes med et par mindre optrædender. Faktisk er det først når man genser de gamle Buffy afsnit på video efter at have set 'Earshot' og 'Superstar' at man opdager hvor ofte han optræder et sted i baggrunden.
Det er netop hemmeligheden ved Jonathan figuren, han er den person som man bare ser et sted i baggrunden, som alle ser, men som igen rigtigt kender. Jonathan hader sin middelmådige eksistens, og i 'Earshot' kravler han op i skolens klokketårn med en riffel, ikke som Buffy tror for at skyde på sine medstuderende, men for at tage livet af sig selv.
Afsnittet blev oprindeligt holdt tilbage i USA fordi det lå for tæt på virkelige begivenheder, men heldigvis blev det i sidste ende sendt, for pointen i det er netop at det at tage andres eller sit eget liv ikke er løsningen. Som Buffy udtrykker det "My life happens on occasion to suck beyond the telling of it".
Her er et af de centrale temaer i serien, at man nogen gange er nødt til at spille de kort som livet har givet en, Buffy må leve med det ansvar og den rolle hun er blevet kaldet til, Angel må leve med konsekvenserne af de gerninger han har begået i fortiden, selv Faith må modstræbende erkende at man ikke kan benægte sine tidligere handlinger og flygte fra dem.
Men Jonathan er ikke færdig med at vælge den lette vej ud, så da han endnu engang vender tilbage i 'Superstar' er der noget rivende galt med Buffy-verdenen. Pludseligt er det ham hele universet drejer sig om, mens Buffy er henvist til en mindre rolle.
Selvfølgelig er der magi på spil, Jonathan har taget den verden de fleste af os kender fra dagdrømme, hvor han er helten og med et trylleslag gjort den til virkelighed - noget der ellers normalt kun lykkes for folk der er modne til den psykiatriske afdeling.
Hvad er din mening? Er Jonathan klar til indlæggelse, eller har han bare en svag karakter? Hvis du kunne gøre dig selv til stjerne her og nu, uden at skulle arbejde for det, ville du gøre det? uanset konsekvenserne?
Tilbage til skriverier