Wheeeeeeeee!! Og så kan i ellers godt tage 'Titanic', 'Love story' og 'Casablanca' og grave dem seks fod ned - se det var et kys der ville frem.
Ja beklager hvis jeg virker en anelse manisk begejstret over slutscenen i denne uges Buffy afsnit, men det her var noget jeg havde ventet på et stykke tid. Allerede efter den kortvarige romance mellem Buffy og Spike i 'alting på hovedet' afsnittet 'Something Blue' var der rygter fremme om at man ville finde på en ny lejlighed til at de kunne komme til at kysse igen.
Jeg havde ellers afskrevet det som et af de mange rygter der jævnligt kommer på banen omkring Buffy, da en af mine venner i udlandet sendte mig en Buffy lektiebog hvor der blandt andet var et billede fra denne uges afsnit. Lige siden da har jeg spekuleret som en gal på hvordan folkene bag TV serien kunne dreje historien så den scene kunne finde sted - nu ved jeg det, så mangler jeg bare at finde ud af hvordan man kan blive taget seriøst som IT-konsulent når man noterer sine møder i en Buffy lektiebog.
Allerede før forteksterne er løbet hen over skærmen har man en ide om at det må blive et stort afsnit. Buffy er nu blevet så effektiv at hun kan nå at slå vampyrerne ihjel allerede inden de når at komme op af graven - hvis ellers bare Riley og Spike kunne lade være med at rende i vejen. Riley har stadigt travlt med at bevise at han er Buffys ligemand, mens Spike tilsyneladende bare er ude efter et godt slagsmål og at være på tværs.
Det hele slutter med en af Spikes storladne udtalelser om hvordan han vil drikke Buffys blod, hvorefter han vender sig om og står på snotten ned i en åben grav. Ligheden til åbningsscenen i 'The Initiative' i fjerde sæson er nok ikke helt tilfældig, for det var netop afsnittet hvor Spike blev taget til fange og endte med at få en chip indopereret i hjernen, med det formål at gøre ham uskadelig overfor mennesker.
I sit forsøg på at slippe af med chip'en må Spike endnu en gang slå sig sammen med Harmony, som har fået overbevist sig selv om at hun er Buffys ærkefjende nummer et. Hun er oveni købet begyndt at ryge for at styrke sit skurke-image. Men synes man at Spike af og til godt kan virke komisk og at Harmony er to numre dummere end et uhøvlet forskallingsbrædt, så er det godt nok ikke noget mod Riley Finn, som ligesom Spike har sine egne problemer med resultatet af Initiativets forsøg.
Riley er arketypen på den gammeldags hårde mand, som ikke vil overgås af sin kæreste på nogen felter og som hellere vil være døden nær end at vise svaghed overfor omverdenen. Der er jo i princippet ikke noget galt i at være stærk eller heltemodig, man skal bare huske hvorfor man er det. For Riley er det derimod blevet et mål i sig selv, og derfor presser han sig selv og Buffy ud i en situation hvor ingen af dem kan vidne.
I en serie som Buffy må han derfor altid komme til kort, Joss Whedons oprindelige præmis for at skabe Buffy var jo netop - "hvad vil der ske hvis den kønne lyshårede pige der altid bliver angrebet af gyserfilms-monstret når hun var alene i mørket begynder at slå igen?". Derfor har Buffy ikke brug for nogen John Wayne i sit liv - selv om hun måske nok har brug for nogen at holde af.
Men hvad skal vi så gøre med Riley? Som Graham jo ganske rigtigt påpeger, så mangler han en mission. Uden Initiativet er han ligesom Giles var i sidste sæson uden sit bibliotek og uden sine ekstra kræfter vil han altid føle sig mindreværdig i forhold til for eksempel Spike og Angel. Så egentlig burde han have sine kræfter igen eller indrulles i noget der ligner Initiativet igen. Men nu er det her jo Buffy, og hvis vi ser på hvordan de øvrige personer har udviklet sig over tid, så ved vi at det sjældent er det man mest venter som sker for en.
Og det bringer os jo så tilbage til Spike. Flere af os har sikkert prøvet det at se en person hver eneste dag og så pludseligt en dag drømme om vedkommende i en romantisk situation. Personligt kan jeg ihvertfald ikke sige mig fri for at have gjort det.
Men betyder det noget? I nogen tilfælde kan det virke som om vores underbevidsthed forsøger at fortælle os noget om nogen følelser vi har undertrykt eller ikke er klar over. I andre tilfælde kan det være simpelthen være at vi tilfældigvis har tænkt på vedkommende inden vi faldt i søvn, med det resultat at vedkommende bliver flettet ind i noget vi drømmer af helt andre årsager.
Så hvad er der sket for Spike? Jeg kan ihvertfald dårligt vente til næste afsnit med at få det at vide - hvad med dig?
Tilbage til skriverier