En af mine yndlings forfattere hedder Andrew Vachss. Til daglig er han advokat, med speciale i at repræsentere børn der har været udsat for misbrug. Når han kommer hjem og sætter sig til skrivemaskinen producerer han kriminalromaner der er så hårdkogte at Spillane og Chandler ligner bløde mænd i hønsestrik til sammenligning.
Den gennemgående person i bøgerne, Burke, påpeger ofte at familie ikke nødvendigvis er dem der står angivet på ens dåbsattest, men dem der behandler en som om man er det. Burke selv, forladt af en fordrukken mor og en ukendt far, lever selv op til det ved at samle sig en adopteret familie af andre skæve eksistenser han møder på gaden og i fængslet.
Når Buffy i dette afsnit stiller sig mellem Tara og hendes far og erklærer sig som Taras familie, så er der et ekko af Vachss over det, selv om han sikkert selv ville finde Buffy-universet alt for pænt og poleret i forhold til den verden han selv lever i.
Lad os se det i øjnene, hvis Vachss var forfatter på Buffy ville både Angel og Spike hurtigt være blevet reduceret til hver sin bunke aske. Til gengæld kunne hans stil måske passe udmærket til den dag Faith slipper ud af fængslet, men med den success Eliza Dushku har som filmskuespiller for tiden er der nok ikke nogen chance for prøveløsladelse lige med det første.
Man kan læse mange ting ind i denne uges afsnit, og det burde man muligvis lade være med når man kender de forhold som afsnittene nogen gange bliver skrevet under. For eksempel har Doug Petrie for nylige i et interview afsløret at han skrev næste uges fremragende afsnit 'Fool for love' på ganske få dage i en hyperaktiv kombination af for lidt søvn og for meget Red Bull.
Ikke desto mindre kæmper jeg stadigt med to forskellige tolkninger af afsnittet hvor ingen af dem rigtigt passer ind. Så jeg nøjes med at fremlægge dem begge, så kan læseren selv vælge hvilken der passer bedst (eller komme med en tredie tolkning).
Jeg tror ikke at det nogen steder siges lige ud hvor Tara stammer fra, men hendes families fremtoning lugter langt væk af bibel-bæltet og kristen fundamentalisme. Kristendommen er jo en gennemgående kvindefjendsk religion, hvor kvinden gennem Evas rolle i syndefaldet er tæt associeret med den onde.
Overfor det står Willow og Taras eksperimenteren med Wicca, en hedensk religion som i de senere år har vundet frem i kølvandet på New Age bølgen. Nogen egentlig konfrontation mellem de to religioners kvindersyn kan det dog ikke rigtigt blive til, blandt andet fordi seriens forfattere formår at blande Wicca sammen med mere traditionelle myter om hekse og stumper af kristen mytologi.
Californien er jo nok kendt som hjemstedet for alt hvad der er alternativt i USA, man kan næsten ikke se en bog om psykologisk eller spirituel selvudvikling i boghandlen uden automatisk at tænke på hvor i Californien forfatteren mon bor. Men Californien er nok endnu mere kendt for også at have en stor koncentration af bøsser og lesbiske i forhold til resten af landet.
Det hænger selvfølgelig både sammen med den lidt tilbagelænede og tolerante attitude til afvigende adfærd som kendetegner området, og mulighederne for at møde ligesindede. Godnathistorien som Tara fortæller i begyndelsen af afsnittet om killingen der er alene, men som kommer til internatet med de mange forskellige dyr, giver nok et godt billede af hvordan hun opfatter sig selv.
Folk der er vokset op med at føle sig som afvigere, enten det er seksuelt eller på anden måde, ved hvor svært det kan være at sætte sig ud over omgivelsernes dom. Mennesker fødes med en trang til andres accept der nogen gange kan blive så kraftig at vi nærmest gør vold på os selv for at passe ind i flokken.
Men lige meget hvad vi gør, så stikker vores virkelige natur alligevel hovedet frem og forlanger at få plads, hvadenten det er bag nedrullede gardiner i soveværelset, et mørkt røgfyldt lokale inde i byen eller i et fællesskab på internettet. Så nogen gange må man som Tara se fortiden i øjnene og erklære sin egen uafhængighed.
Og midt i alle de alvorlige ting og sager fortsætter den mest overraskende sidehistorie i femte sæson ad sit eget skæve spor, Spike er nu også begyndt at fantasere om Buffy mens han er i seng med Harmony, tsk tsk Spikey - hvor skal det ikke ende? Har vi afvigere som tænder på vampyrjagende lyshårede piger endeligt fået et forbillede?
Tilbage til skriverier