Hvem er Spike? hvor kommer han fra? Vi kender ham som den blonde vampyr der sammen med Angel og Drusilla spredte død og ødelæggelse over Europa. Tilnavnet Spike har han fra en forkærlighed for at torturere sine ofre med kæmpestore søm (spikes) af den slags man bruger til at holde jernbaneskinner fast med.
Men vi kender ham også som den evige charlatan som danner alliancer til højre og venstre uden nogensinde helt at holde sit ord, men altid villig til at snakke sig ud af en knibe hvis han kan, men aldrig afvisende overfor et godt slagsmål hvis det er hvad der skal til. Som slagsbror er han tilsyneladende formidabel, første gang vi hører om ham har han slået hele to vampyrdræbere ihjel.
Og så kender vi ham som Drusillas elsker, to vampyrer der deler kærlighed og jalousi med en næsten menneskelig passion. The Judge, dæmonen der kunne føle menneskelighed og brænde den ud af mennesker, opdagede med undren at de to som havde genopvækket ham havde noget til fælles med de mennesker han afskyede.
Så spørgsmålet er måske ikke så meget "Hvem er Spike?", men "Hvem var William inden han blev til Spike?". Der har været masser af teorier fremme, for eksempel at han var en massemorder eller på anden måde ond i forvejen, så ændringen fra menneske til vampyr ikke var så stor.
Ideen i sig selv er jo meget tiltalende, men på den anden side så har vi jo allerede været igennem det med Angelus som var, om ikke morder, så ihvertfald en møghund allerede inden han blev ændret. Som sidebemærkning kan man så spekulere over hvordan Angel, vampyren der fik sin sjæl tilbage, bliver den dystre angerfulde person vi kender og ikke sit tidligere umoralske selv.
Ideen med at lade William være en taber er meget inspireret af Doug Petrie, som er forfatter på afsnittet, på samme måde som den 'Pulp Fiction' inspirerede kryds-handling med det efterfølgende afsnit af Angel er det. Spike's konstante tilbagevenden til The Scooby Gang giver pludselig mere mening.
Måske føler han trods alt et vist slægtskab med dem, selv om hans konstante verbale udfald mod dem siger noget andet. På den ene side erklærer han højlydt sin ligegyldighed overfor konflikten mellem Tara og hendes forældre, på den anden side er det hans handlinger der løser op for situationen, selv om han højlydt erklærer sin sympati med Taras far.
Og alt sammen kan det tilsyneladende føres tilbage to handlinger som afgørende er med til at forme hans liv, en kvindes afvisning og en anden kvindes invitation ind i en anden verden, hvor han pludselig har midlerne til at gengælde omverdenens afvisning.
Frygten for afvisning er en underlig ting, vi gør vold på os selv for at passe ind, lader os tyranisere af reklamer, alt sammen for ikke at blive afvist eller holdt ude. Værre endnu er det at skulle lide den tort at blive afvist af et andet menneske som vi selv har følelser overfor.
For nogen er en afvisning bare et signal til at rejse sig op og forsøge igen et andet sted, for andre kan det være med til at præge dem i årevis. Vi kender det måske fra os selv, eller fra en ven der bliver ved med at sukke over den kvinde der ikke ville have ham, fra en kæreste der aldrig kom sig over at blive droppet af sin ex.
Spike har haft mere end hundrede år til at komme overens med sin indre dæmon på dette område, men selv nu hvor lejligheden byder sig og han kan konfrontere fortidens spøgelse og overvinde det i form af Buffy må han lade sig styre af sine følelser - han er, som vi andre 'A fool for love'.
Tilbage til skriverier