Rollins Band - A Clockwork Orange Stage

af Kent Damgaard

Datoen 1. juli 2000 kunne være blevet 'The day the music died'. Kombinationen af en resterne af en influenza og for meget rødvin havde sparet mig for at være til stede under Pearl Jam koncerten aftenen før.

Nu var tiden inde til at se virkeligheden i øjnene og vænne sig til tanken om, at den scene der havde budt på så mange oplevelser gennem årene, nu også var stedet hvor 9 unge mennesker blev dræbt ved en meningsløs ulykke.

Dagens første koncerter går mest med at stirre formålsløst ned i sin fadøl og tænke over hvordan vi kom videre derfra. Det krævede på en gang en respekt for de døde, men også en tilbagevenden til hvad vi egentlig var kommet for. Youssou N'dour leverede sin del i den første koncert ved respektfuldt at knæle i bøn foran scenen. Henry Rollins leverede den anden del med en koncert hvor der i sjælden grad blev sparket røv.

Hele koncerten er nu kommet på CD med titlen 'A clockwork orange stage', som kan fås fra Rollins egen hjemmeside og i velassorterede ikke-mainstream forretninger som for eksempel Sex Beat Records.

Koncerten er en del af turneen for 'Get some go again' som var den første skive med den nye Rollins Band besætning, og det betyder at sætlisten klart favoriserer numre fra den nye skive, med enkelte tilbageblik til 'Hard Volume'.

Et andet interessant aspekt ved koncerten er tilføjelsen af en række Thin Lizzy covers til sætlisten. I 1996 optrådte Rollins ved 'Kings call' mindekoncerten for Phil Lynott med numret 'Are you ready'. Nummeret dukkede senere op på 'Get some go again' CD'en, og live er det suppleret op andre klassikere som 'Rocker' og 'Bad reputation'.

Om det skyldes at han i forvejen får afløb for sin ordstrøm gennem forskellige bøger og spoken word optrædender ved jeg ikke, men Rollins er forbavsende fåmælt mellem numrene. Selv ikke begivenhederne aftenen før får et ord med på vejen før langt henne i koncerten:

"You either do, or you do not do. Some people came to play, some people came to walk away"

Uden tvivl en slet skjult hentydnig til de aflyste bands som skulle have efterfulgt Rollins på Orange scene. Givet de ekstreme omstændigheder er det nok svært at dømme om det de gjorde var rigtigt eller forkert, men for mig at se gjorde Henry Rollins det der var nødvendigt. Ikke nok til at glemme hvad der var sket, men nok til at give lysten til at komme igen året efter tilbage.